Så er vi tilbage, ponyen og jeg. Her er vores 2011.

Wow. Det blev en længere pause fra bloggeriet end jeg lige havde forestillet mig. Men hvilken dag at komme tilbage på – den første i 2012!

2011 har været et kontrastfyldt år bag kulisserne. Et fantastisk år, på godt og ondt. Vi mennesker [ja, undskyld at jeg dropper pony-retorikken for et øjeblik] har vist en tendens til først at kunne mærke det helt gode, når det lige har stået rigtig skidt til – og jeg er ingen undtagelse.

Vi endte ellers 2010 stærkt, ponyen og jeg. Gang i bloggeriet, masser af udvikling i min uddannelse og et voksende, opbakkende og spændende netværk. Af uransagelige grunde skulle kurven alligevel knække i starten af 2011. Måske fordi jeg allerede dér havde besluttet at jeg skulle til New York. Måske, fordi jeg – som så mange andre i dette lille vinterland – har et skrøbeligt sind, når det er alt for mørkt udenfor.

Uanset hvilket krydderi det var, der gjorde det hele en anelse for stærkt – skyldtes det i bund og grund en for stor bunke af projekter. Jeg havde lagt store planer for, hvad jeg skulle opnå på min uddannelse, på – og for – min arbejdsplads, for gode venner, The Wild Pony – og som privatperson. Og de skulle alle føres ud i livet på årets første seks måneder.

En af planerne var, at føre The Wild Pony ind i sit professionelle virke. Det blev mit afsluttende projekt på e-design [aka. entrepreneurship og design, en iværksætteruddannelse med speciale i grafisk design og visuel kommunikation] og det gik strygende. Forretningsplan, SWOT-analyse, målgruppeanalyser, ydelser, prispakker, kommunikationsstrategier, udviklingsstrategier, ny visuel identitet – den fik hele armen. Og jeg fik 12. Jeg fik uddannelsens blåstempel for at gå videre med min forretningsidé – The Wild Pony blev spået gode chancer som iværksættervirksomhed. Og enmandsvirksomhed, altså.

Men hvor blev The Wild Pony så af? tænker du. Tja. Den blev kvalt. I planer, idéer, krav og ønsket [?] om omsætning. Jeg stoppede – næsten – med at blogge allerede i april og lukkede bloggen helt ned i juni. Egentlig kun for at bygge en ny hjemmeside, der både kunne rumme bloggen, portfolio og min nu nye virksomhed [for ja, CVR registreret blev jeg i The Wild Ponys navn]. Men pausen blev en anelse længere end forventet.

 

Jeg tog ponyen med mig på en tur til New York. Vi trængte til at komme op til overfladen og trække luft igen – og det viste sig at være en fabelagtig beslutning for os begge. Kurven knækkede igen. Denne gang til opadgående.

I New York mødte jeg en fantastisk skare af mennesker fra hele verden og flyttede i en lejlighed, der bød på jazz sessions på alle tider af døgnet. Der var masser af godt selskab, fantastisk mad, lækre drikke, små koncerter, store museer, mange galleriåbninger og det bedste af det hele – enormt meget tid i storbyens metro, the subway. De fleste andre rejsende lyttede til musik eller læste bøger på deres iPad eller Kindle på turen, mens jeg… jeg sad bare. Og kiggede. Observerede. Tænkte. Slappede af. Og lod mig inspirere af byens diversitet.

Tiden til refleksion og New Yorkernes selvfølgelige accept af den, man nu engang er, fik mig til at give slip på det første halve års anstrengelser, vellykkede som mislykkede. Jeg indså at jeg med mit afsluttende projekt havde belyst en forkert vej for ponyen.

For den er stadig vild, og den vil ikke tæmmes. Ponyen. Den vil ikke proppes i pakker med bestemte ydelser til bestemte priser – i hvert fald ikke endnu, for den er stadig teenager. Den vil egentlig bare gerne stadig være min motivation og kanal for deling af inspiration, events og tanker til alle jer der følger med. Den har ikke noget i mod at lægge navn til de freelanceopgaver jeg måtte løse med tiden, men den ved også, at det jeg reelt gerne vil, er at arbejde i et større team – i en virksomhed, der kan give mig udfordringer og hvor der løftes i flok.

 

Nu er jeg tilbage i København – jeg landede for få uger siden og er allerede begyndt at opsnuse nye udfordringer. Med fornyet energi er både job- og boligjagten begyndt, ligesom nye projekter begynder at spire frem. Bloggen genopstår på årets første dag – i det gode gamle tema, men i ny frisk forklædning. Jeg håber at I kan lide det. En af de næste dage lander også mit nye portfolio site på sandraengen.com. Jeg glæder mig!

For lige at opsummere, så har mit 2011 været et år med masser af tumult. Men det har været fantastisk! Stærkere som person, som professionel og som ponyrytter går jeg ind i 2012 – og det er med sommerfugle i maven, for jeg kan mærke at det bliver et spændende og stort år. Jeg glæder mig til at dele det med jer – og håber, at I er med på, at der kommer flere personlige indlæg som dette […og som Et anderledes blogindlæg. Nørdet Allrounder.] i løbet af året.

Kreativt guf kommer dog stadig til at være i centrum på bloggen – og du er som altid velkommen til at tippe mig om noget lækkert i en kommentar her på bloggen eller på facebook.

Til allersidst i årets allerførste blogindlæg skal der lyde et Godt Nytår! og et kolossalt tak til alle jer, der af og til klapper ponyen på den ene eller anden måde. Det har været den store saftige gulerod, der har fedet ponyen op og givet den nyt mod på bloggerlivet. Prrruhh, vrinsk og krumspring til ære for jer!

 

Tyvstjålet fra YouTube og delt på facebook som tak, da der her blev rundet 250 følgere.
 

For at fejre genåbningen af bloggen vil jeg genopfriske nogle af de yndlingslinks, jeg har delt på facebook siden bloggen lukkede ned. De skal jo nødig gå i glemmebogen. De kommer i de næste blogindlæg, så kom tilbage snart! Måske jeg også viser lidt af udviklingen fra gammel visuel identitet til ny… tak for hjælpen til alle i dén proces også. I var med til at løfte mit afsluttende projekt op på et højere niveau.

 

Et forelsket vrinsk til New York, København, ponyen og mine læsere!

Mange, rigtig mange, nytårshilsner
Den nu klogere Sandra – og den endnu vilde pony.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

One Trackback

  • 11 Jan 2012 | Permalink | Reply

    […] og portfolio site, betyder ikke, at jeg ikke længere mener det der med at finde et job “i en virksomhed, der kan give mig udfordringer og hvor der løftes i flok“. Jeg har søgt et par deltidsjob i denne uge – men er også blevet klogere på, at det […]

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *