Ny stald. Nyt portfolio. God, travl uge.

Søvnløs. På anden time. Så kan jeg jo lige så godt lave noget fornuftigt og skrive et lille blogindlæg. [Måske det også hjælper på samvittigheden, så jeg bedre kan falde i søvn…].

Det har været en travl uge for både ponyen og mig. Vi har bl.a. begge været ude og lede efter nye boliger.

Jeg har været ude og kigge på den fine lejlighed på Frederiksberg, som jeg skal bo i, i februar – og selvfølgelig forsøgt at finde mere fremleje til månederne efter. Uden held dog – endnu [for fremlejer bliver da altid slået op i sidste øjeblik, ikke?].

Ponyen har også fundet sig en ny stald, som de der klapper den på facebook måske nok allerede ved. Marianne Simmelkiær – en kær tidligre medstuderende, indehaver af Woolounge og evig god sparringspartner – søgte en person til at flytte ind hos hende i det butikslokale, hun har arbejdet fra siden sommer. Og det blev mig! Eller, jeg mener ponyen selvfølgelig.

Butikslokalet ligger i det famøse VM Bjerget – jaja, den vilde pony er ved at få fine fornemmelser! – lige ud til kanalen og side om side med, siges det, Danmarks måske bedste bager [uh, det kan godt være jeg er på post-New-York-kur, men det skal testes!]. Altså med fine fornemmelser, mener jeg måske smarte. Det er jo ikke Bredgade [heldigvis, hvis jeg tør sige det?] – men det er klart noget andet end morfars hus i Lyngby.

 

Jeg glæder mig. Det bliver virkelig fedt, og godt for mit professionelle jeg er jeg sikker på, at kunne tage på arbejde og holde fri. For ikke at tale om at sidde side om side med Marianne, udvikle sjove projekter alene og sammen [Mariannes lader ikke sin kreativitet begrænse sig til beklædningsdesign!] og have et sted, hvor der er plads til at eksperimentere lidt. Altså, kke ubegrænset plads, men mere end der ville være… i morfars stue. Jeg glæder mig også til at se foråret spire i Ørestad [det ér da snart, ikke?] og følge byens udvikling på tættere hold.

 

Hm. Hvad mere? Jo, selvfølgelig – udover at have arbejdet lidt på et par småjobs, har jeg [endelig!] lanceret mit nye online portfolio. Hell yeah!, som jeg vist vænnede mig lidt for godt til at sige mens jeg var i New York [for sjov, vil jeg lige slå fast]. Det ligger på sandraengen.com og jeg synes du skulle klikke dig ind forbi og se mit velkomstgrin [det bliver der ikke for evigt] – men jeg indrømmer gerne, at der stadig er et par mangler. Og et par ømme punkter.

Jeg plejer egentlig at sige til venner, der kæmper med ømme punkter [hvem gør ikke det?] at de skal fortie dem og i stedet give sig selv komplimenter de ikke tror på – så ofte og så længe, at de til sidst rent faktisk gør det. Jeg regner selvfølgelig med, at mine venner har en vis realitetssans – men skr*t op med Janteloven, altså.

Og for at vende tilbage til mit portfolio: Jeg modsiger mig selv, når indrømmer gerne [et af] de ømme punkter. Jeg er sgu ikke så glad for menupunktet Identity mix. Faktisk, så småhader jeg det lidt. Men omvendt – hvis jeg gerne vil arbejde mere med grafik og logodesign, bør jeg så ikke have det med? Hvad synes du? Jeg er i syv sind. Smid hellere end gerne en kommentar med din mening. Det ville gøre mig oprigtig glad.

 

 

Alt det her med nyt kontor og portfolio site, betyder ikke, at jeg ikke længere mener det der med at finde et job i en virksomhed, der kan give mig udfordringer og hvor der løftes i flok. Tro mig, det gør jeg.

Jeg har søgt et par deltidsjob i denne uge – men er også blevet klogere på, at det vist er lettere som studerende end som nyuddannet. Det er det der med pengene og krisen, du ved. Der skal nok komme noget en dag. Så serverer jeg gerne kaffe til det rigtige dukker op – eller der er arbejde nok at hente som freelance.

Jeg skriver og skriver. Prøver at trække den lidt ud inden jeg igen lægger mig ned for at stirre tomt op i det mørke loft [som jeg ikke kan se noget af, selvom mine øjne for længst har vænnet sig til mørket – for jeg er stæreblind], og det går så ud over dig, min kære læser. Tak fordi du læste med helt hertil.

Jeg skal nok slutte nu. Nu. Nu. Nu. Godnat. Jeg håber at du sover godt.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Comments

  • 11 Jan 2012 | Permalink | Reply

    Kære lille vilde pony og Sandra,

    Blot en medfølende tanke og kommentar fra en næsten nyuddannet i samme situation. Jeg er færdig som multimediedesigner om en uge – og jeg har selv den samme lidt spændte følelse indeni. Men jeg håber at du finder det du leder efter, og at du fortsætter med at være glad og lade det smitte af på dit arbejde og din kommunikation.

    Held & Lykke

    /Bettina

  • 11 Jan 2012 | Permalink | Reply

    Kære Bettina,

    Medfølende tanker og kommentarer er altid velkomne, de varmer mere end den tykkeste vinterpels ville kunne.

    Pony til side, så ja – det er en virkelig spændt følelse at gå rundt med. Den ene dag får den mig til at flyve på skyer – den næste udløser den stor frustration. Og det smitter af på bloggen, der bliver mere personlig og handler om de ting og tanker, der ligger lige for at beskrive. Jeg er glad for, det ikke har skræmt alle læsere væk og ved, at der også skal være en periode med masser af inspirationsmateriale igen.

    Jeg har lige tilføjet Bettina Lehmann 2.0 i bogmærkemenuen, så jeg også kan følge din vej udi erhvervslivet [igen]. Det er altid inspirerende at møde andre, der ikke har gået den lige vej. Det er en god påmindelse om, at det er helt ok ikke at have fundet sin plads [og være færdiguddannet] som 23årig – og ikke at have læst en kandidatgrad otte år efter studentereksamen.

    Tak for din tanke, knæk og bræk med den afsluttende eksamen og også al held og lykke til dig derefter. Vi læses ved.

    //Sandra [og ponyen]

3 Trackbacks

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *