Nyhed I. Nyhed II. Og David Fullarton.

Hvilken skøn dag. Jeg er ‘flyttet’ i VM Bjerget! Det her er første indlæg skrevet fra min fine lille hjørnestald. Jeg er så glad at se mine flotte designbøger igen [men de var heller ikke lette – i bogstaveligste forstand – at fiske frem fra opbevaringsrummet…]! Når man ikke har sin egen lejlighed, er det godt man kan have sit eget kontor. Så I forresten den indflyttegave, jeg fik af min seje staldmakker?

En anden nyhed er, at jeg har søgt et job, som jeg håber håber håber at få! En god ven tippede mig, og nu skal jeg snart ind og tale med dem, der ansætter. Jeg kan ikke sige meget om det, men hvis det lykkes og de kan lide hvad jeg har at tilbyde, betyder det at jeg kommer til at sidde mere ved tasterne – og måske endda klikke lidt på kameraet også. Krydser fingre og håber.

 

Tredie skønne nyhed er, at jeg har mødt David Fullarton i dag. Altså, helt virtuelt, for jeg har egentlig bare lært ham at kende [hvordan er en længere historie: det var noget med Stumbleupon som førte mig til en side, som jeg så klikkede videre fra – og videre igen. Og igen. I ved hvordan det er.] via flickr. Eller rettere, ikke ham, men det arbejde han laver. Og nøj, hvor er det fint! Han arbejder med mixed media og har både et øje for æstetik – på den grimme, smukke måde –, typografier, tegnede streger, tekster og humor. Humor!

Han har lavet rigtig mange værker – nogle er kategoriseret som kunst, andre som bestilt arbejde, bl.a. til annoncer. Det var virkelig svært at vælge hvilke, jeg skulle vise – så jeg anbefaler helt sikkert at surfe videre til hans flickr for billeder uden dikkedarer.

Vil du læse lidt også, skal du besøge hans helt igennem fantastiske [for]side! Derfra linkes du blogindlæg, tegneserier, og shoppen, hvor du kan købe hans bog eller Etsy, hvor du kan købe nogle af værkerne.

Enjoy!

 

 

 

 

 

 

 

 

– “Hvordan kunne han vide det om lige mig? Tsk…”

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *