Kulturdebat. Underholdende. Provokerende.

Det har egentlig aldrig været meningen, at The Wild Pony skulle deltage i nogen debat – blot inspirere og dele. Men jeg synes nu godt at jeg kan forsvare dette link til DR Debatten, styret af Clement Kjærsgaard d. 17. februar 2011. For jeg synes at det er inspirerende. Og jeg bliver normalt kedet halvt ihjel af tv-debatter.

Jeg har endnu ikke selv nået at se det hele – det skal jeg indrømme – men tør alligevel godt anbefale dig at se det. Den store Kulturdebat i Debatten på DR styret af Clement Kjersgaard – med Pia Kjærsgaard, Thomas Blachman (‘duellen’ mellem de to er underholdende!), Henrik Dahl, Simon Emil Ammitzbøll, Knud Romer, Kasper Holten m.fl. Det sætter tanker i gang og er underholdende på samme tid. Det er kultur, det er dansktop og lort på dåse, det er uddannelse – og det er økonomi. Eller er det?

Med Blachmann-citater som “Danmark har jo fået cancer i hjernen – og I tilbyder kun en hovedpinepille og et glas vand”, “Selvfølgelig skal vi have et Kongehus, ligesom der skal være en Operaen, ellers bliver det Erik og Annie hele lortet” og “Så tænder de fjernsynet, og der ser de mig. Og hvad gør jeg? Jeg siger lyt til mig, så bliver I en dag kloge nok til at slukke for lortet” – vil jeg pirre dig til at klikke på billedet og se videoen på dr.dk. Det handler om meget mere end Blachmanns kulturopfattelse – så se det også selvom du ikke er fan af den herre.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *