Republikken.

En eventkalender, man som iværksætter, almen kreativ, musiker, grafiker, illustrator og alt-muligt-andet bør holde øje med, er Republikkens. Jeg har nævnt deres events før – kommer unægteligt til at gøre det igen –  men her er et link (billedet) til deres fuldstændige eventliste, som den ser ud d.d.:

De fleste af jer kender nok Republikken i forvejen, men en reminder i ny og næ er ikke i vejen. Hvis ikke du kender Republikken, det kreative kontorfællesskab på Vesterbrogade i København, bør du unde dig selv et besøg på stedet. De er som regel åbne for at give en rundvisning efter aftale – om ikke andet er der ofte mulighed for det efter de events, der belejligt oftest ligger på en onsdag aften (undtaget er serien af morgenmøder “Nye Muligheder”, der kører pt.). Du finder næppe bedre events til ingen penge i København – ofte er det en rund 20’er eller to du må slippe. Hvis du overhovedet får lov til dét.

KEPS Maskinpark
Vidste du at du kan leje dig ind i Republikkens maskinpark til en absolut rimelig pris? I KEPS maskinpark finder du laserskærer, CNC-fræser og 3D-printer – og er du grøn inden for feltet, er det ekstra oplagt at leje sig ind, da du sandsynligvis her vil møde nogen med god erfaring. Der afholdes også af og til konkurrencer i maskinparken for kreative på alle niveauer – stay tuned på Republikkens Facebookpage.

Jeg vil lige dele et par billeder fra konkurrencen Laser Works 2010:

Copyright: KEPS – se flere billeder på Flickr.

Republikken Blogs
Vil du være up-to-date med den kreative branche i København, kan jeg også anbefale listen af blogs på Republikken. Jeg synes ikke at opbygningen og sammenfletningen er helt overskuelig, men har man mod på at dykke ned i dem, er jeg sikker på at der er guldklumper at finde.

Næste event
…i Republikken er morgenmøde nummer to i serien Nye muligheder: “Oplevelsesøkonomi – handler det kun om kunst og medier?”. Eventet er gratis – men tilmelding er nødvendig her. Det foregår den 4. februar fra 8.45 til 10.00 i lokalerne på Vesterbrogade.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

One Trackback

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *