Christmas Wishes.

Ihh, jeg har ikke kun respekt for ArtRebels og deres virke, jeg ELSKER ArtRebels Shop. Og alle minishops herunder. Har fyldt en hel juleønskeliste kun ved at surfe igennem siderne på shoppen. Her er et par af de ting, jeg ikke kunne stå for – måske du bliver inspireret til selv at kreere lidt lækkert, eller som mig, bare ønsker dig det?

Klik på billederne for at komme direkte til den side på ArtRebels Shop, hvor du kan købe den skønne vare.

Dagens grin er over denne must-have til de koldeste januardage! BeardCap af den islandske Vík Prjónsdóttir er fantastisk varm i uld og så humoristisk, at de sædvanlige vinter-surmulerier bliver umulige. Forestil dig den under cykelhjelmen… Tjek også resten af de Víks Islandsinspirerede varme varer ud.

Det andet ønske, jeg vil vise jer, er denne skønne pung der minder mig om tiderne med walkmanen oppe i trætoppens hule! Cassette Wallet er lavet af Badut, og de er alle – da der er brugt originale kassettebånd – unikaer. Det er genbrug, når det er bedst – and I want one:


Hm, det sidste ønske her har jeg egentlig vist måneder tilbage på min facebookprofil, men her kommer den igen – for jeg synes stadig den er lige så fin. BLOG01/Life is Journey af Millimeter/Milligram er en fin fin kalender med masser af fine billeder, tomme notes/tegnesider og ingen fortrykte datoer. Det er et hit, når man som jeg i perioder glemmer at bruge sin kalender i ugevis – den her kalender er først ubrugelig, når den er fyldt (og dog – for til den tid, vil der gemme sig masser af guldkorn i den). Der er liges så fine alternativer på deres egen webshop.


Hm. Jeg vil ikke dele flere af mine ønsker nu – surf selv videre på shoppen for at finde dine egne. God novemberonsdag i aftenmørket!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

One Trackback

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *