Astada Crowdsourcing

På e-designuddannelsen hvor jeg studerer, debatterede vi sidste år behovet og muligheden for at skabe et konceptwebsite, hvor virksomheder og grafiske studerende kunne udnytte hinandens behov og kvalifikationer via designkonkurrencer.

Virksomheden opretter en designkonkurrence og stiller et præmiehonorar på højkant – grafikerne (ofte studerende) kan herefter indsende løsningsforslag og deltage i kampen om præmien. Virksomheden får mulighed for at få udviklet en billig visuel identitet – og den studerende får chancen for træning, et præmiehonorar og ikke mindst eksponering plus et punkt mere på CV’et/i sit portfolio.

Vi synes at det var en skidegod idé – men det fandtes allerede. På astada.com kan du altid finde en grafisk designkonkurrence at deltage i, og omvendt, har du behov for et logo, kan du oprette konkurrencen her.

Desuden kan du også her tjekke andres designproces ud, da alle indsendte forslag fra samme designer – og feedback – offentliggøres. Fedt, måske jeg bliver klogere på hvad der virker – og hvad der ikke virker?

Astada

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *