Magazinelove

Magasiner – jeg elsker magasiner. Altså, af den slags der er lavet af papir og fyldt med små notitser om alle mulige lækre ting, man ikke vidste fandtes, artikler og ikke mindst spækket med billeder og reklamer. Ja, reklamer! Sådan en nørd som mig, synes at reklamer – både i tv og i blade kan (og bør) være mesterværker. Jeg nærstuderer dem, også fjerde gang jeg ser dem, og jeg prøver at tænke mig frem til hvordan de er blevet skabt… Og det sjove ved det er, at jeg synes det er lidt pinligt. Hvem sidder og nærstuderer krummelurer på hvert enkelt bogstav, tjekker at baglinien er lige og mærker efter, om balancen er rigtig – ja, det ved jeg da ikke. Andre end mig, altså. Ikke fordi at jeg kan sætte ord på det jeg ser, jeg synes bare at det er… lækkert. Uhm..

Her på mit værelse er det efterhånden blevet en del af udsmykningen med tre bunker blade på gulvet. Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal gøre af dem – for jeg er jo ikke færdig med dem. Jeg har jo bare… bladret. Kigget. Smålæst måske. Og egentlig ser de jo også lidt henslægt lækre ud dér på det grønne gulvtæppe. RUM og Eurowoman må man jo kigge i, hvis det lander foran én (det sker kun når der er et fabelagtigt tilbud eller min søde sambo låner ud) men med al den lommeuld jeg samler på, har jeg fået et nyt yndlingsblad. Bladet i sig selv ikke nyt, og er heller ikke fremmed i min bunke – men først for nylig har jeg fundet ud af, hvor lækkert det rent faktisk er at læse. Altså rigtigt læse. Og så er det gratis! KBH om yndlingsbyen København fortæller mig en masse om Købehavns planer, arkitektur og liv – og selvom jeg måske ikke får lettet måsen og set det de skriver om irl, så plejer det min trang og min selvopfattelse – jeg er jo én, der følger med i sin by.

Hvorfor skal magasiner i det her land overhovedet koste en halv bondegård? Eller en halv tur til Odense i det mindste. Jeg har fundet mig et dreamer-magazine. Altså det hedder Computer Arts, men koster en hel tur til Odense (med wild card vel at mærke). Derfor dreamer. Hver gang jeg har lidt tid til overs på Hovedbanegården går jeg troligt hen og tjekker forsiden ud (der er selvfølgelig plastikomslag på bladet – argh). Jeg sukker, igen troligt, lægger det fra mig og går ned til mit tog. Ihhh… jeg ville så gerne se det indeni. Kun én gang, da Ruder Konge var knægt og tallene på min konto ikke var røde, flottede jeg mig. Jeg rev faktisk plastikfolien af – hvilken fryd! Jeg opdagede designduoen Hvass&Hannibal – og er glad for at jeg ikke tog til Odense (og hvad skulle jeg egentlig også dér en onsdag aften i december?).

Generelt er magasinudbuddet på Københavns Hovedbanegård okay. Så længe man nøjes med at skanne forsider på alle reoler (nogen springer en enkelt reol over – eller får røde kinder når de opdager, at det har de glemt og at en lille fremmed pige kigger med) og ikke priser, ser det fint ud. Men sammeligner man med det udbud de har i de spanske lufthavne, så vil jeg sige Dinamarca – go home!

Nep Magazine Avenue Magazine 18

Jeg forstår egentlig ikke at jeg ikke har opdaget det før – jeg har de senere år brugt meget tid i spanske lufthavne – og slet ikke at det skulle være lige denne gang jeg så det. Sagen er den, at jeg sidder og sover med åben mund og polypper i det fly, jeg troede skulle bringe mig fra Malaga til CPH, da en sød stewardesse vækker mig. Flyet er helt tomt, og stewardessen ser noget forskrækket ud – jeg tror først sent at hun har hørt mig snorke. Great – overhovedet ikke pinligt. Jeg selv ser nok endnu mere forskrækket ud og humper hurtigt men halvsovende ud i den lufthavn, der skulle vise sig at være den nye lækre T4 i Madrid.
Uden at vide hvornår jeg skal med næste fly får jeg den indskydelse at jeg bare må have et blad med hjem – as usual, men denne gang ser damebladene umådeligt kedelige ud. Det gør trendbladene ikke! Wow – hvor er de topnice! (Fck – havde lovet mig selv aldrig at bruge det udtryk). Jeg fik hele tre tykke blade – NEO2, AVENUE og H magazine – proppet med trends, lækre billeder, skønne reklamer og…(trommesoloen lyder)…rødt plys på forsiden af det ene! For kun 10€ i alt. Det var et kup. Det er et kup. Aldrig mere skal jeg sukke over blade til 139,- i Kort og Godt. Men surmule over at spanske T4 ligger i Madrid og ikke i Kastrup kan jeg godt.

Af inspirerede gratisblade kan jeg også kun nævne Ud & Se (med DSB) – de bringer spændende artikler med de skønneste billedreportager, og nogle af landets bedste illustratorer bliver brugt til at forskønne bladets sider. For ikke at tale om deres stilrene sikre layout, som jeg er vild med. Nu vi er ved DSB synes jeg at Byens Puls i S-togene også er et fint indslag – hvis man får fat i det i starten af måneden, mens kalenderen i den stadig er aktuel.

Byens Puls maj 2009 Ud og Se juni 2009

Ja – det er tydeligt at jeg er nybegynder inden for bloggerfeltet. Et lille indlæg tænkte jeg at jeg ville skrive. Men det blev vist langt nok til at fylde et nyt gratis Magazine. Eller næsten i hvert fald.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Trackbacks

Leave a comment

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Your email is never shared. Required fields are marked *